Forskning
Reconnect er både et interventions- og et forskningsprojekt, som består af flere forskellige elementer og delstudier, med hver deres formål og tilhørende metoder.
I forskningsgruppen på Reconnect arbejder vi sammen med vores samarbejdspartnere på at sikre en bred vifte af perspektiver og viden omkring både indsatsens effekter og økonomiske konsekvenser, projektets implementering i kommunerne, samt medarbejdere og borgeres erfaringer og oplevelser med deltagelse i Reconnect.
Publikationer
Her finder du en liste over publikationer omkring eller med relevans for Reconnect-projektet.
Videnskabelige artikler
-
Constructing troubled youth in Danish research, Nordic Social Work Research
Thomas Mackrill, Birgitte Hansson & Inge Storgaard Bonfils, 2023. I: Nordic Social Work Research. -
Referring young people to psychosocial support in the context of a youth active labour market/education strategy
Mackrill, T., Salado-Rasmussen, J. & Bonfils, I. S., 2021. I: British Journal of Guidance and Counselling. -
Supported Employment: en ny beskæftigelsesindsats i en dansk kontekst
Bonfils, I.S., Sieling-Monas, S. M., Kaya, H. & Jørgensen, A., 3. dec. 2020, I: Uden for Nummer. 41, s. 24-33.
Øvrige udgivelser
- Psykosociale indsatser i projekt Reconnect , Mackrill, T., 2023. Københavns Professionshøjskole.
-
Reconnect tillægsmanual - Modificeret IPS til unge med tegn på angst og depression
Bonfils, I. S., Salado-Rasmussen, J., Sieling-Monas, S. M., Kjer, K. M. & Mackrill, T., 2023. Københavns Professionshøjskole.
Forskerne
Inge Storgaard Bonfils
Docent
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Inge er docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun er projektleder for Reconnect og involveret i interventionsdelen og de forskningsmæssige aktiviteter. Hun har løbende sparring med kommunerne om udvikling og forankring af Reconnect-indsatsen.
I forskningsdelen deltager hun i delstudier, der handler om: proces- og implementeringsstudiet, studiet af de professionelles arbejdsliv med Reconnect, et litteraturstudie om ’Construction of youth well-being’ samt fidelitetsevalueringen, som er en modificering af IPS-fidelitetsskalaen til Reconnect.
Inge er medvejleder for ph.d.-studerende Kamilla Bjørkøe Jensen.
Julia Salado-Rasmussen
Docent
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Julia er docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun deltager i den koordinerende projektgruppe og er involveret i interventionsdelen og de forskningsmæssige aktiviteter. Hun har løbende sparring med kommunerne om udvikling og forankring af Reconnect-indsatsen.
I forskningsdelen har hun et særligt ansvar for effektstudiet og deltager derudover i proces- og implementeringsstudiet, i fidelitetsevalueringen, som er en modificering af IPS-fidelitetsskalaen til Reconnect, samt et studie af kommunernes henvisningspraksis til psykosociale tilbud.
Stella Mia Sieling-Monas
Lektor
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Stella er lektor ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun deltager i den koordinerende projektgruppe og er involveret i interventionsdelen og de forskningsmæssige aktiviteter. Hun har løbende sparring med kommunerne om udvikling og forankring af Reconnect-indsatsen.
I forskningsdelen deltager hun i effektstudiet, proces- og implementeringsstudiet, studiet af de professionelles arbejdsliv med Reconnect samt fidelitetsevalueringen, som er en modificering af IPS-fidelitetsskalaen til Reconnect.
Thomas Mackrill
Docent
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Thomas er docent ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Han deltager i den koordinerende projektgruppe og er involveret i interventionsdelen og de forskningsmæssige aktiviteter. Han har en særlig rolle i at give kommunerne sparring omkring deres psykosociale tilbud i regi af Reconnect-indsatsen.
I forskningsdelen deltager han på tværs af studierne som forskningsfaglig rådgiver. Derudover er han involveret i et studie af kommunernes henvisningspraksis til psykosociale tilbud samt et litteraturstudie om ’Constructing youth well-being’.
Anne Jørgensen
Lektor
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Anne er lektor ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole, og er uddannet socialrådgiver og cand.soc. Anne har en praksisbaggrund med flere års erfaring med myndighedsarbejde inden for socialt udsatte og det socialpsykiatriske område. Anne underviser desuden inden for voksne i udsathed og voksne med handicap på socialrådgiveruddannelsen samt på videreuddannelsen i recovery og rehabilitering.
Aktuelt er Anne tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun sammen med flere kollegaer undersøger Reconnect-konsulenternes oplevelser og erfaringer i arbejdet med Reconnect-metoden i delstudiet om de professionelles arbejdsliv med Reconnect.
Hamiyet Kaya
Lektor
Institut for Socialrådgiveruddannelse
Københavns Professionshøjskole
Hamiyet er lektor ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole, og er uddannet socialrådgiver og cand.soc. Hamiyet har en praksisbaggrund med flere års erfaring fra socialt arbejde i jobcenterregi. Hun underviser inden for beskæftigelse og socialt arbejde med udsatte voksne på grund- og videreuddannelsen.
Aktuelt er Hamiyet tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun sammen med flere kollegaer undersøger Reconnect-konsulenternes oplevelser og erfaringer i arbejdet med Reconnect-metoden i delstudiet om de professionelles arbejdsliv med Reconnect.
Olga Shishkina
Adjunkt
Institut for Socialrådgiveruddannelse Københavns Professionshøjskole
Olga er adjunkt ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun har flere års erfaring med IPS-metoden og dens implementering i forhold til flere forskellige målgrupper. Hun har desuden en praksisbaggrund som myndighedssagsbehandler, IPS-konsulent og fagkoordinator i jobcenterregi.
Aktuelt er Olga tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun deltager i fidelitetsevalueringen, som er en modificering af IPS-fidelitetsskalaen til Reconnect.
Birgitte Hansson
Lektor
Institut for Sygeplejerskeuddannelse
Københavns Professionshøjskole
Birgitte er lektor ved Institut for Sygeplejerskeuddannelsen, Københavns Professionshøjskole. Hun deltager i litteraturstudiet ’Constructing youth well-being’. Derudover bidrager Birgitte til udviklingen af materiale til brug i undervisning.
Rasmus Højbjerg Jacobsen
Projektchef
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Rasmus er projektchef ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE). Han har kompetencer inden for samfundsøkonomiske analyser og effektmåling. De samfundsøkonomiske analyser tager udgangspunkt i borgernes brug af ydelser lige fra indkomstoverførsler over kriminalitetsbekæmpelse og ydelser i sundhedssystemet til sociale ydelser efter serviceloven.
Rasmus deltager i gennemførelsen af effektstudiet i Projekt Reconnect og er ansvarlig for den økonomiske evaluering.
Rune Vammen Lesner
Seniorforsker
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE)
Rune er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter (VIVE). Han forsker primært i konsekvenser af uligheder på arbejdsmarkedet – på grund af køn og forældres socioøkonomiske baggrund. Desuden har han forsket i kompetenceudvikling hos børn og unge.
Rune deltager i gennemførelsen af effektstudiet og den økonomiske evaluering i Projekt Reconnect.
Trine Wulf-Andersen
Lektor
Institut for Menneske og Teknologi
Roskilde Universitet
Trine er lektor ved Institut for Menneske og Teknologi, Roskilde Universitet. Hun forsker i unges hverdagsliv og psykosociale problemer og uddannelsesdeltagelse, aktuelt i Studielivsprojektet.
Trine er i forbindelse med Reconnect-projektet vejleder for ph.d.-studerende Kamilla Bjørkøe Jensen.
Kamilla Bjørkøe Jensen
Ph.d.-studerende
Roskilde Universitet og
Københavns Professionshøjskole
Kamilla er ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole med Trine Wulf-Andersen som vejleder og Inge Storgaard Bonfils som medvejleder. Kamilla gennemfører et studie af de unges hverdagsliv og erfaringer med Reconnect.
Øvrige projektdeltagere
Jane Jenny Sehested
Lektor
Institut for Socialrådgiveruddannelse Københavns Professionshøjskole
Jane er lektor ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun underviser på socialrådgiveruddannelsen inden for områderne udsatte unge og voksne samt beskæftigelsesområdet.
Aktuelt er Jane tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun samarbejder med projektgruppen om udvikling af undervisningsmaterialer på baggrund af data og erfaringer fra Reconnect, som kan anvendes i uddannelsen af fremtidens socialrådgivere.
Maria Cederskjold Pedersen
Projektkoordinator
Institut for Socialrådgiveruddannelse Københavns Professionshøjskole
Maria er projektkoordinator ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun er tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun står for budgetopfølgning, projektregnskab samt praktisk koordinering med projektets samarbejdspartnere. Maria deltager desuden i effektstudiet i forbindelse med dataoverlevering fra kommunerne samt i undersøgelsen af de unges tilfredshed med Reconnect-indsatsen.
Emilie Moosdorf Vejgaard
Projektmedarbejder
Institut for Socialrådgiveruddannelse Københavns Professionshøjskole
Emilie er projektmedarbejder ved Institut for Socialrådgiveruddannelse, Københavns Professionshøjskole. Hun er tilknyttet Projekt Reconnect, hvor hun understøtter projektgruppen i forhold til dataoverlevering fra kommunerne samt undersøgelsen af de unges tilfredshed med Reconnect-indsatsen.